Byvandring – Københavns nye broer og Papirøen – tirsdag 10. oktober 2017

Som noget nyt bød efteråret på en byvandring.

Hans Hannibal havde – assisteret af Marianne Juul Jensen og Niels Nordbøge –  tilrettelagt en byvandring med emnet Københavns nye broer og Papirøen.

Tirsdag 10. oktober 2017 kl. 10.00 mødtes vi i det skønneste vejr ved havnebadet på Islands Brygge og begyndte vandringen langs havnefronten mod Papirøen.

Udover at høre om Københavns nye broer, fik vi også fortalt om udviklingen i området siden Christian IV.

Da vi nåede Knippelsbro gjorde vi holdt hos Rosforth & Rosforth, som på huset trakterede med kølig hvidvin.

Herefter fortsatte vi turen mod Papirøen, hvor dagen sluttede med frokost.